Uddannelses og erhvervsvejledning.

På skolen har 2 af lærerne også funktionen som uddannelses- og erhvervsvejleder.

Formålet med vejledningen er at give eleverne et indblik i hvilke muligheder fremtiden kan bringe med hensyn til uddannelse og job. Målet med vejledningen er, at eleverne med udgangspunkt i egne ønsker og forudsætninger bliver afklaret i forhold til et fremtidigt uddannelsesvalg. Dette foregår naturligvis i samarbejde med forældrene.

Vejledningen består i løbet af året af følgende:

  • Fælles introduktion til diverse ungdomsuddannelser.
  • Samtaler med den enkelte omkring vedkommendes personlige kompetencer, evner, motivation og muligheder indenfor uddannelsesønskerne. Samtalernes mål er, at eleven bliver afklaret i forhold til det fremtidige uddannelsesvalg.
  • Samtalerne danner desuden grundlag for udarbejdelse af uddannelsesplanen, der udarbejdes i samarbejde med eleven, kontaktlæreren og forældrene.
  • Der vil være mulighed for erhvervspraktik, der tilrettelægges herfra og foregår i nærområdet, da eleverne bor på skolen i praktikperioden.
  • Mulighed for brobygning i 9. klasse for de elever, der overvejer at starte en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
  • Obligatorisk brobygning i 10. klasse.
  • Obligatorisk Introduktionskurser i 8. klasse.
  • Udfyldelse af ansøgning til den valgte uddannelse, job, ungdomshøjskole, produktionsskolen, EGU m.v. efter 9. og 10. klasse, hvilket sker i samarbejde med eleven og forældrene.