Generelt:

Det gælder med alt, at kravene til den enkelte elev differentieres i forhold til dennes formåen og ønskede udvikling. 

Hjælpemidler 

• Eleverne bliver i starten af året præsenteret for forskellige hjælpeprogrammer til både skrivning, læsning og matematik. 
• Computerne er tilgængelige både i undervisningen og i fritiden. 
• Der er trådløst netværk overalt på skolen. 
• Har eleven egen computer med bliver anvendte programmer lagt ind på denne, hvor det efterfølgende kræves at de anvendes konstruktivt. 

Elevforudsætninger:

De unge som kommer på St. Andst Efterskole, har på trods af almindelig skolegang og normal intellektuel udvikling, specifikke læse- staveproblemer og som følge deraf ofte andre faglige problemer samt et lavt selvværd. Som følge af elevernes manglende kundskaber i dansk kan dette medføre store vanskeligheder ved indlæring af både dansk og fremmedsprog. 

 

Niveaudeling og skemastruktur:

Eleverne inddeles som udgangspunkt i niveauer ud fra deres færdigheder (og ambitioner).

Der undervises på så små hold eller alm. hold med 2 lærere; alt efter pædagogisk indhold påsættes lærerkræfterne dér hvor der er størst behov.

Faglærerne  tager selv bestik af elevernes forudsætninger og justerer deres undervisning dertil. Både indholdsmæssigt, strukturmæssigt og påsætningsmæssigt.

 

En forudsætning for at det faglige kan få optimale betingelser er, at eleverne har en hverdag de fungerer og trives i. Hvis ikke man har det godt med sig selv og sine omgivelser, er det vanskeligt at lære noget. Selv om alle fag og funktioner er vigtige, er dansk hovedfaget, da det er grundlaget for at kunne tilegne sig tilstrækkelig viden.   

De faglige mål bliver jævnligt taget op, så der til stadighed er sammenhæng mellem mål og handling. Samtalen bliver en bærende kraft i skoleforløbet. 

Fra skoleåret 2007-08 har vi indført elevplaner og har som mål at have eleverne velbeskrevet i alle fag og sammenhænge.

  

Prøver og evaluering

Læseplanen for fagene tager udgangspunkt i undervisningsministeriets slutmål og sikrer dermed eleverne mulighed for at gå til folkeskolens afsluttende prøver.

Den enkelte elev og forældre gives mulighed for at fravælge prøven, hvis det skønnes formålstjenstligt i forhold til elevens hele faglige engagement.

For elever der vælger at aflægge prøve vil der gælde særlige vilkår omkring tilvalg af valgfag. (reelt at eleven fravælger andre valgfag (i en periode), for at dygtiggøre sig til prøverne)

 

It mv.

Der er trådløst internet til rådighed for eleverne overalt på skolen.

Det er af stor betydning at eleverne bliver fortrolige med at bruge it som hjælpemidler. Det gælder både scanning af tekster, oplæsning med syntetisk tale, samt brug af ordprædiktionsprogrammer.

At have læse- og stavevanskeligheder, er ikke ensbetydende med, at du ikke kan læse og skrive. Således sagde de kloge allerede for 20 år siden, at fremtidens ordblinde er IKKE dem der ikke kan læse og skrive; det er dem der ikke kan bruge IT.

Det er hårdt arbejde, og man har brug for hjælp for at blive lige så god til det som dine jævnaldende. Der findes mange gode programmer, der kan hjælpe i alle de boglige fag. Derfor opfordrer vi til, at medbringe egen bærbar computer. Her på skolen vil computeren blive det vigtigste arbejdsredskab.

På Store Andst Efterskole bruger både elever og lærere computeren i undervisningen. Vi har et fælles netvværk med plads til vores eget digitale bibliotek, undervisningmaterialer og billeder fra dagligdagen. 

Hjælpeprogrammerne stiller vi til rådighed, mens du er her. Hvis du beslutter at beholde programmerne, når du forlader efterskolen, kan du købe dem gennem skolen. Vi hjælper dig gerne med en anbefaling i forbindelse med indkøb af computer.

Mål med brugen af IT: 

• At give eleverne en fortrolighed i at anvende computeren og diverse programmer, så ingen behøver at gå i stå med en ønsket uddannelse på grund af læsevanskeligheder. 
• At eleverne kan læse og forstå aldersvarende tekster, så de også derigennem og på lige fod med andre unge kan skabe sig en identitet (personligt, socialt og kulturelt). 
• At eleverne kan læse og forstå faglige tekster, dels for at kunne tilegne sig ny viden og dels at kunne følge med i almene nyheder bl.a. avisartikler, leksikon, håndbøger m.m. 
• At eleverne selvstændigt kan læse, forstå og løse den del af matematik, der er problem- og emneorienteret. 
• Trods læsehandicap at kunne tilegne sig det danske og engelske sprog og  litteratur på et højere niveau, evt. svarende til niveauet på de videregående uddannelser. 

Obligatoriske fag (under opbygning og ændring): 

Dansk 
Det grundlæggende formål er at forbedre elevernes læse- og skrivefærdigheder, øge den sproglige opmærksomhed, udvide deres ordforråd og deres begrebsverden, samt at forbedre deres evne til at formulere sig både mundtligt og skriftligt. 

• Der niveaudeles ud fra prøver, der tages i starten af året i læsning og skrivning. Under hele læseprøven afprøves elevens forforståelse, som en væsentlig læsefaktor. 
• Den individuelle del af danskundervisningen udvikles løbende, via elevens arbejde og reelle udviklingsmuligheder, som et samspil mellem elevens og skolens forventninger. 
• Vi sætter en udvikling af den enkeltes mundtlige kompetence meget højt og forsøger at give eleverne en alderssvarende undervisning, som er bearbejdet til deres niveau. 
• Al litteratur er digitaliseret og kan læses via computer. 
• Teksterne bearbejdes både skriftligt og mundtligt. 
• Frilæsning prioriteres højt og elevernes motiveres og forventes at læse mellem 15-30 minutter dagligt i bøger, som de selvstændigt kan læse. Skolen råder over et anseligt udvalg af letlæsningsbøger på mange forskellige niveauer, vi har endvidere et godt samarbejde med Vejen bibliotek, hvis vi har brug for forstærkning. 
• Skrivning: I tilknytning til det mundtlige arbejde gives der ofte skriftlige opgaver, med spørgsmål og opgaver til de aktuelle tekster. Eller der stilles krav om udarbejdelse af rapporter, analyser af læst litteratur, referater, jobansøgninger mm. Til tider arbejder eleverne med dagbøger, hvor de har mulighed for at beskrive oplevelser, drømme og tanker fra deres dagligdag. 
• Brug af IT med de kompenserende hjælpeprogrammer (CD ord7) indgår i undervisningen, og forventes at bruges konstruktivt. 

Matematik 

Formålet er at eleverne ud fra deres aktuelle standpunkt lærer at forstå og anvende matematik vedr. dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Matematik er således et væsentligt omdrejningspunkt i mange ungdaomsuddannelser, i erhvervslivet og som alm. borger, hvorfor vi anser det som vigtigt at styrke kompetencerne i matematik. For mange af vores elever er den største begrænsning læsevanskelighederne, og derfor er hjælpeprogrammerne også meget anvendelige i matematik. Desuden bruger vi excel.

• I starten af skoleåret bliver eleven testet, som danner baggrund for niveau-placering. 
• Det er vigtigt, at eleven opfatter sig selv som ansvarlig for egen læring og at eleven lærer at løse opgaver i samarbejde med andre som en nødvendig forudsætning for at opfatte sig selv som en ansvarlig del af holdet. 
• Vi anvender Matimatikan, Matematikværkstedet mm. 
• Vi kombinerer boglig og praktisk undervisning, således at eleven oplever matematikken så relevant som muligt. 

Engelsk

Målet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt engelsk og kan udtrykke sig mundtligt. Det skrevne engelsk og den skriftlige udtryksform vægtes efter elevernes kundskaber, færdigheder og niveau. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

Undervisningen skal være med til at skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. På den baggrund skal undervisningen være medvirkende til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til at fremme deres videre udvikling.

Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen 
• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige 
• følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere 
• deltage uforberedt i samtaler om kendte emner 
• fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt 
• præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer 
• redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner 
• læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger 
• uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger 
• udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form 
• afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen. 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer 
• udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt 
• afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype 
• anvende en basisviden om gængse teksters opbygning 
• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger 
• anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt 
• anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser 
• have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen 
• være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk 
• anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation 
• vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer 
• abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante 
• vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof 
• anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information 
• udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation 
• anvende ordbøger, grammatiske oversigter 
• bruge stavekontrol hensigtsmæssigt 
• anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser 
• gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde 
• understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet 
• perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger 
• benytte informationer fra engelsksprogede kilder 
• belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

Idræt:

 Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og viden, som er med til at give kropslig og almen udvikling.

Eleverne skal have mulighed for at oplive glæde ved og lyst til at udøve idræt for herigennem at udvikle forudsætninger for og blive motiveret til livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur og det samfund, de er en del af.

Eleverne skal få en oplevelse af social afhængighed og arbejde med de reaktioner og følelser, der opstår i samspil og modspil med andre.

Eleverne skal erfare at en god fysisk form er med til at give mere overskud i hverdagen, som øger livskvaliteten og indlæringskapaciteten.

 

Obligatorisk idræt: 

Der arbejdes med individuelle idrætsgrene/lege som boldbasis med vægt på det motoriske og tekniske, duatlon, cykelløb og orinteringsløb m.m.

 Der arbejdes med holdbaserede idrætsgrene/lege som boldbasis spil, basket, volley og hockey m.m., hvor der lægges vægt på de taktiske elementer og måder at gøre hinanden bedre.

 Der arbejdes hen imod folkeskolens slutmål.

 

Fysik/Kemi

Formål

På St. Andst efterskole er formålet med undervisningen i fysik/kemi, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Form

Undervisningen i fysik/kemi vil i sin grundform tage udgangspunkt i den nære og praktiske verden, hvor eleven vil få mulighed for at undre og udforske naturfaglige problemstillinger. 

I skoleåret 07/08 foregår undervisningen over emnedage, hvor den enkelte får mulighed for fordybelse i relevante naturfænomener, naturvidenskaber og tekniker. 

Indhold

Indholdet for undervisningen i fysik/kemi er målsat efter Fælles Mål for 9 klassetrin, hvor temaerne fysikkens og kemiens verden, udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik/kemi i hverdag og samfund og arbejdsmåder og tankegange er de centrale færdighedsområder. 

Biologi:

Formål

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Indholdsplan for biologi

I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, encellede organismer samt mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. 

Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, medmennesker, tidligere og fremtidige generationer. 

Undervisningen omfatter derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

Undervisningen omfatter især:

• fødeoptagelse, respiration, vækst, bevægelse
• naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer
• fotosyntese, fødekæder og stofkredsløb 
• artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed
• den biologiske mangfoldighed i et naturområde
• menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet. 
• sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår, fx kredsløb, muskler, energiomsætning, kost, stress 
• menneskets forplantning og udvikling 
• iagttage og beskrive den levende natur 
• vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning

 

Geografi 

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Indhold:

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge 
• beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling 
• give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse

 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• beskrive det geologiske kredsløb 
• Beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden 
• beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber 
• beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne. 

 

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold 
• beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund 
• give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold 
• vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget. 

 

Arbejdsmåder og tankegange 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 
• anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng 
• kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering 
• foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet * 
• anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse. 

 

Undervisningen skal lede frem mod slutmålene for faget.

Historie:

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. 

Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. 

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation 
  til omverdenens historie.
• forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler.
• gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder.
• forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.
• gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk 
• karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i 
• indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.

 

Kristendomskundskab:

CKF: Livsfilosofi og etik

 

kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof

samtale om faglige begreber

udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion

samtale om, hvad det vil sige at være menneske

give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier

diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen.

 

CKF: Bibelske fortællinger

 

forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

skelne mellem forskellige genrer i Bibelen

kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente

kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger

genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

 

CKF: Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

 

udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er

kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark

give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion

give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv

samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er

bruge salmer og sange som udtryksform

samtale om salmer og sange som religiøse udtryk.

 

Hvad er kristendomskundskab på vores skole?

- Det er et holdnings og diskussionsfag, hvor etiske og moralske problemstillinger bearbejdes. Det kristne/religiøse budskab gøres livsnært og vedkommende og giver eleverne forståelse for at den religiøse dimension har betydning for det enkelte menneske.

- Gennem mødet med forskellige livsspørgsmål og svar, skal undervisningen danne grundlag for personlig stillingtagen og engagement.

- I mødet med andre religiøse og kulturelle livsanskuelser lægger vi vægt på indlevelse, forståelse og tolerance.

 

 Øvrige fag:

 Eksempler på idrætsvalgfag:

 Fodbold:

 I fodbold vil vi beskæftige os med den tekniske del, d.v.s. afleveringer, tæmninger, afslutninger og lignende.

Vi kommer også ind på den taktiske del, d.v.s. ens placeringer på banen i forhold til forskelle situationer.

 Håndbold:

 Eleverne skal gennem tekniske og taktiske spilrelaterede øvelser, lære at kaste og gribe, men også lære rytmerne og normerne i spillet. 

 Mål.

Eleverne skal:

• forbedre deres motoriske evner
• forbedre deres kondi
• skal lære at være en del af et team
• forbedre deres taktiske forståelse
• forbedre sin tekniske formåen

Fællestimer

Fællestimerne er skemalagt hver dag mellem kl. 08:30 – 09:00. Disse indeholder typisk elementer fra fagene geografi, historie og men mest af alt samfundsfag. 

• Timerne tilrettelægges som fortælletimer for alle skolens elever. Der tages altid udgangspunkt i dagsaktuelle emner, hvor morgennyhederne på TV er det gennemgående faste indslag. Der lægges vægt på, at emnerne, der tages op tilhører et eller flere af de tre fagområder, og det tilstræbes, at emnerne er i overensstemmelse med formålene for de tre fag.
  Det tilstræbes endvidere, at eleverne efter 9. – 10. klasse når slutmålene for de tre fagområder. 
  Se endvidere www.faellesmaal.dk  

Morgenløb 

Formålet er at få frisk luft til hjernen og få kroppen i gang. Samtidig er det en god øvelse i at stå op og møde til en bestemt tid. Hvis man sover for længe bliver man belønnet med en længere tur næste morgen med start 6.30. forskning viser at selv let morgenmotion styrker indlæringen efterfølgende. 

• Alle starter kl. 06.45. Turen er ca. 1,5 km.   
• Motionsruterne er tilpasset årstiden. Morgenmotionen er at betragte som undervisning 

Valgfag 

Dette er fag som eleven skal vælge imellem. Alle elever skal vælge et valgfag, mandag, tirsdag og torsdag. Fagene er lystbetonede og der er ca 4 valgfagsperioder på et skoleår. Udbuddet kan variere fra år til år. 

I skoleåret 2011/2012 regner vi bla. med at udbyde følgende valgfag: kreativ værksted, billedværksted, tekstil, træ- og metalværksted, badminton, musik, glas,  spring, spinning, fodbold, håndbold, medie, softball, hockey, psykologi, tysk,  Stop-motion film, cykelværksted, cirkeltræning og meget mere. For at vi kan oprette et valgfag kræver det en vis tilslutning. 

Køkkenarbejde 
Alle elever skal på skift i køkkenet og deltage i madlavning, oprydning, servering, rengøring m.v. 3 elever er i køkkenet 1 uge ad gangen 
Til alle måltider har eleverne faste pladser. 

Rengøring   
Hver dag kl. 19.00 mødes rengøringsholdene. Skolen er delt op i forskellige rengøringsområder, således at hver gruppe har sit faste område at gøre rent hver dag.  Gruppen fordeler selv området imellem sig. Alle elever bliver på deres område indtil lærerne har tjekket rengøringen. 

Skolerejser 
Skolen tager hvert år på en tur, som kan være til udlandet. Turen er primært for at styrke fællesskabet og give gode oplevelser. Turen kan skifte mellem en vintertur til Østrig og Norge/ Sverge, såfremt vi vælger at tage på ski. Desuden er der hvert år diverse småturer rundt omkring i landet. 

Emneuger og fagdage
I løbet af skoleåret brydes normalskemaet og der arrangeres på tværs af grupper og klasser en anden form for undervisning, fx projektuger, teateruge og gymnastik. Således har vi i skoleåret 2010/11 ligeledes fagdag hver onsdag i normaluger. Fx har vi geografi, biologi, dansk, matematik, fysik/kemi, samfundsfag, praktisk/kreativ til temadage om fx rusmidler, sexualundervisning mm.

Aftenforløb 

Stilletime/ arbejdstime: Mellem kl. 18.30 og 19.30 er der arbejdstime. Timen har til hensigt at 
give eleverne ro til at kunne få lavet hjemmearbejdet og især få 
læst min. 15-30 minutter. Vagtlærerne går rundt på værelserne og hjælper 
og støtter op, hvor der er behov

Efter aftensmaden aftales aftens aktiviteter. Ved ansvarlig brug kan du frit benytte skolens hal, værksteder og udendørsarealer. Der er også mulighed for at spille billard, tennis, bordtennis eller andre spil.
Vi tilstræber at der ikke kun er lærertilbud, men at eleverne med tiden selv tager initiativ og bliver ansvarlige for diverse aktiviteter. 

Weekendforløb 

Weekender kan være meget forskellige. Det kan være aktiviteter i værksteder, ture i omegnen eller besøg på andre skoler og meget andet . Der er altid mindst 1 fællesaktivitet i løbet af weekenden.  
Karakteren af disse arrangementer varierer og kan være afhængig af, hvor mange elever der bliver. 

Alle værelser skal være i orden inden man tager på weekend. 

Elever og vagtlærer mødes efter fællestimen kl. 16.30 i opholdsstuen for at aftale: Køkkenhold, aktiviteter, rengøring, sengetider, tv-kiggeri mv. 

Eleverne skal deltage i de fællesaktiviteter, der arrangeres. 

Sengetiderne er senest kl. 00.00. Efter kl 22.00 er man enten på fællesområder eller på egne værelser. 

Der kan laves aftale med vagtlæreren om at sove på et andet værelse i weekenden, hvis det på forhånd er aftalt med værelseskammeraten, der har sengen. 

Morgenmad er senest kl. 9.30 om søndagen. 

Søndag formiddag efter morgenmad er der rengøring af fællesområder og køkken. 

Søndagsvagten tager over søndag kl. 10.00. 

Ved aftensamlingen orienteres om weekendens forløb og aktiviteter, samt om den kommende uges forløb (f.eks. fødselsdage, gæster, møder m.v..). Tilmelding til efterfølgende weekend skal ske her.  Evt. en kort relevant og gerne humoristisk historie.