Hør om hvordan det er at være elev på en ordblindeefterskole

Klik på følgende link og hør hvad elever der har gået på ordblindeefterskole siger om opholdet. Klik her

 

Man bliver optaget som elev på St. Andst Efterskole på følgende måde:

1. Send os en indmeldelsesblanket (printet ud) fra skolens hjemmeside, samt en udtalelse fra det stedlige PPR i hjemkommunen.

2. En elev regnes som ansøger, når skolen har modtaget en udfyldt indmeldelsesblanket og en udtalelse fra det stedlige PPR i hjemkommunen.

3. Efter behandling af ansøgning og gennemlæsning af PPR-udtalelse, indkaldes ansøgeren til en personlig samtale på efterskolen. (se også nederst på siden)

4. Ansøgerne får besked om optagelse hurtigst muligt og senest en uge efter den personlige samtale.

Loven siger, at eleven skal være mellem 14 og 18 år, eller have gået 7 år i skole forud for skolestarten.

Vi forventer:

- At eleven selv ønsker at komme på skolen
- at eleven er indstillet på at deltage i de fælles daglige pligter,
- At eleven vil medvirke til at skabe et godt miljø på skolen,

- At PPR(Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) sender (via forældrene), en udtalelse, hvoraf det skal fremgå:

-at eleven er normaltbegavet.

-at PPR vurderer, at eleven har specifikke indlæringsvanskeligheder (læse/skrive/regne/fremmedsproglige vanskeligheder) i et eller flere fag.

- Desuden skal der vedlægges en beskrivelse af evt. psykiske og sproglige vanskeligheder samt andre relevante oplysninger, der beskriver elevens forudsætninger og behov for specialundervisning.

Målet med oplysningerne er, at skolen modtager den relevante dokumentation for, at en given elev er i skolens målgruppe (unge normaltbegavede med specifikke læse/skrivevanskeligheder).


Udtalelsen kan endvidere indeholde:

· Kopi af forside af WISC/DEP eller beskrivelse heraf

· Relevante læse-, stave- og lydskelne-prøver.

· Beskrivelse af elevens hidtidige skolegang

· Beskrivelse af elevens adfærd

Alle oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.